Om psykologiske undersøgelser og vurderinger
Forældrekompetence undersøgelser
En Forældrekompetence undersøgelser (FKU) udarbejdes med henblik på at afklare hvilken særlig støtte et barn eller søskendeflok har brug for og om forældrenes evner og muligheder for at varetage barnets/børnenes behov. Undersøgelsen tager således udgangspunkt i det/de konkrete barn/børn og forældrenes muligheder for at tage vare på barnet/børnene. Udover at afdække hvad der er til barnets bedste, belyses familieforhold samt ressourcer og problemer hos forældrene.
FKU gennemføres oftest som en led i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens paragraf 50, der har til formål at afdække de samlede ressourcer og vanskeligheder i en familien. FKU udarbejdes oftest når en kommune overvejer om et barn eller børn skal anbringes eller i forbindelse med overvejelser om hjemgivelse af et barn/børn fra anbringelse.
Undersøgelserne udføres i henhold til Socialministeriets retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence undersøgelser.
Ordentlighed
Jeg går til opgaverne med integritet og grundighed – altid med borgeren og lovgivningen i centrum.
Respekt
Jeg møder både kommunale samarbejdspartnere og familier med forståelse og ligeværd.
Professionalisme
Med solid erfaring og faglig dybde leveres rådgivning af høj kvalitet – hver gang.
Børnepsykologiske undersøgelser
Designet af børnepsykologiske undersøgelser kan variere, afhængig af hvad myndighed har brug for at vide, men fælles for de fleste er, at der indgår samtaler med barnet, samtaler med eller udtalelser fra andre med kendskab til barnet, personligheds- og kognitiv test, evt. observationer og vurdering af barnets tilknytning.
Psykologiske vurderinger
Psykologiske vurderinger udarbejdes når der ikke er behov for en bred psykologisk undersøgelse. Man kan kalde det en mini psykologisk undersøgelse. Der indgår altid samtale med barnet/den voksne. Der kan indgå enkelte test i en psykologisk vurdering. Psykologiske vurderinger af voksne kan indgå i det grundlag Jobcentret lægger ved vurdering af syges eller arbejdsløses arbejdsevne. Psykologiske vurderinger af børn indgår ofte i forældrekompetenceundersøgelser (FKU).
Hvordan forløber udarbejdelse af en FKU?
En FKU består almindeligvis af en psykologisk undersøgelse af forældrene og en psykologisk vurdering eller psykologisk undersøgelse af børnene.
Indholdet af en FKU kan variere fra sag til sag, men forløber typisk således:
Opstartsmøde
Med forældre og sagsbehandler, hvor indhold af undersøgelsesforløbet gennemgås og praktiske aftaler om tid, sted og varighed træffes.
Læsning
Af relevante sagsakter
Psykologisk undersøgelse af forældre
Designet af den psykologiske undersøgelse varierer, afhængig af opgaven, men i de fleste undersøgelser indgår kliniske interview med forældrene om deres liv og forhold ti egne forældre, interview om forholdet til barnet/børnene, personlighedstestning og testning af kognitive funktioner, samt vurdering af tilknytningsstil og relationelle evner.
Psykologisk vurdering/undersøgelse af barnet/børnene
Designet af de psykologiske vurderinger/undersøgelser af børnene varierer, afhængig af opgaven, men består gerne af samtaler med barnet, samtaler med eller udtalelser fra andre med kendskab til barnet, personligheds- og kognitiv test, evt. observationer og vurdering af barnets tilknytning. Se yderligere beskrivelse af forskellen på en psykologisk vurdering og en psykologisk undersøgelse på denne side.
Samspilsobservationer
Samspilsobservationerne kan være både ustrukturerede fx i familiens hjem og strukturerede hvor forældrene har samspil med deres barn med særligt udvalgt materiale og hvor samspillet optages og scores.
Tilbageleveringsmøde
Med forældre alene og evt. barnet over 15 år hvor rapporten og undersøgelsesresultaterne gennemgås.
Tilbageleveringsmøde
Med forældre og sagsbehandler, hvor rapporten og undersøgelsesresultaterne gennemgås.
Fordi jeres ansvar fortjener professionel støtte
Skal vi tage en snak?
Du kan kontakte mig på nedenstående mailadresse og mobil nummer. Mailadressen er ikke sikker og er derfor ikke egnet til at dele personfølsomme oplysninger på. Der kan skrives sikkert til mig via eBoks og anvendelse af CVR nummer.
PsykologRåd holder til i Køge på adressen Falkevej 22. 10 min. gang fra Ølby Station. Bus 101A kører næsten til døren.