Lidt om mig

Jeg er uddannet og autoriseret psykolog og har en master i offentlig ledelse, MPA. Jeg har igennem 20 år været ansat i flere kommuner på Sjælland som psykolog og som leder. De sidste 12 år har jeg været chef indenfor det specialiserede børneområde. Jeg har været leder/chef for psykologer og har haft ansvaret for psykologer, der udarbejder psykologiske undersøgelser og tilbyder terapi.

Jeg har fået mulighed for at etablere mig som privatpraktiserende psykolog og har brugt nogle måneder på at uddanne mig videre således, at jeg er i stand til at udarbejde psykologiske undersøgelser og tilbyde korte løsningsfokuserede samtaleforløb.

Jeg arbejder under iagttagelse af etiske principper for nordiske psykologer.